Fra gæst på bageste række til en del af fællesskabet
Den, der kommer til en dansk gudstjeneste uden at kunne dansk, oplever ofte det samme: salmerne kan man nynne med på, Fadervor kan man bede på sit eget sprog, men prædikenen går hen over hovedet. Mange kommer alligevel, uge efter uge, fordi kirken er et af de få steder, hvor de bliver mødt med varme. Men der er stor forskel på at være til stede og at forstå.
Med live oversættelse af prædikenen ændrer det sig. En ukrainsk mor kan høre, hvad præsten siger om dagens evangelium, på ukrainsk. En iransk konvertit kan følge prædikenen på persisk og ikke kun gætte sig til den. En polsk landbrugsmedhjælper kan forstå meddelelsen om sogneudflugten. Det gør det lettere at blive en del af fællesskabet og ikke bare et taknemmeligt ansigt på bageste række.
Hvilke sprog er aktuelle i danske menigheder?
| Gruppe | Sprog i ChurchTranslate | Bemærkning |
|---|---|---|
| Ukrainske flygtninge | Ukrainsk | Findes. Russisk findes også, men de fleste ukrainere foretrækker ukrainsk. |
| Kristne fra Iran | Persisk (farsi) | Findes. Mange persisktalende konvertitter kommer i folkekirken og i frikirker. |
| Afghanere | Persisk (farsi) | Dari er ikke et særskilt valg, men mange afghanere forstår iransk persisk godt. Pashto findes ikke. |
| Syrere, irakere og koptere | Arabisk | Findes, med undertekster fra højre mod venstre. Kurdisk findes ikke. |
| Polske familier | Polsk | Findes, både i katolske og evangeliske sammenhænge. |
| Eritreere og somaliere | Tigrinya og somali findes ikke | Nogle følger med på engelsk eller arabisk, men spørg dem først. |
Vi er ærlige om det her: ChurchTranslate oversætter til 79 sprog, men ikke til alle. Har menigheden en stor eritreisk gruppe, er en tosproget medkristen stadig den bedste hjælp til netop dem.
Dansk på sprogskolen, prædikenen på modersmålet
De fleste nytilkomne går på sprogskole og lærer dansk. For dem er muligheden for at vise originalteksten ved siden af oversættelsen værdifuld: de ser den danske sætning og den ukrainske eller persiske oversættelse side om side. Efter nogle måneder slår mange lyden fra og læser kun. Efter et år følger nogle prædikenen på dansk og bruger kun oversættelsen, når det bliver svært.
Det er et godt tegn. Formålet med oversættelsen er ikke, at folk skal blive afhængige af den, men at de kan være med fra første søndag.
Sådan kommer I i gang
- 01Opret menigheden
Gå til oprettelse, vælg dansk som talesprog og slå for eksempel ukrainsk og persisk til som lyttersprog.
- 02Prøv på en almindelig søndag
Tag den gratis prøvegudstjeneste på 10 minutter. Bed to eller tre af de nytilkomne om at lytte med og sige ærligt, hvad de forstod.
- 03Fortæl om det på deres sprog
Lav en lille seddel på ukrainsk eller persisk med QR-koden og to sætninger om, hvordan det virker. Del den også i gruppechats og på sprogskolen.
Mobil, data og øretelefoner
Lytterne skal bruge en smartphone og helst øretelefoner. Ikke alle nytilkomne har et stort dataabonnement, så tilbyd kirkens wifi. Lyden bruger ikke meget data, men lidt mobildata går der, hvis de ikke er på wifi. Nogle menigheder har en kurv med billige øretelefoner ved indgangen til dem, der har glemt deres.
Hvad det koster
En gudstjeneste på 75 minutter til ukrainsk koster 75 credits. Med fire søndage om måneden passer Lite-pakken (€65, 480 credits) til ét sprog, og Duo-pakken (€100, 960 credits), hvis I vil tilbyde både ukrainsk og persisk. Et sprog bruger kun credits, når nogen lytter, så en søndag uden persisktalende gæster koster persisk ingenting. Se priserne.
Hvornår er en tolk bedre?
Til en dåbssamtale, en samtale med præsten om sorg, eller når en konvertit skal forklare sin tro over for myndighederne, er AI-oversættelse ikke det rigtige redskab. Der skal en menneskelig tolk eller en person, man stoler på, til. ChurchTranslate er lavet til gudstjenesten og andre samlinger, hvor én taler til mange. Se tolk eller AI-oversættelse.